Neptun Pharma

Neptun Pharma er et koncept udviklet af Neptun Transport A/S, som udspringer af vor mangeårige erfaring med transport af medicinalprodukter, med vægt på især temperaturkontrolleret transport.

  • Moderne udstyr af høj kvalitet.
  • GDP uddannet personale med mangeårig erfaring indenfor medicinaltransport.
  • Temperaturovervågning fra start til slut med dokumentation af temperaturniveau under transportforløbet.

Moderne udstyr af høj kvalitet
Hos Neptun Transport er det en prioritet at vort udstyr altid er opdateret, det gælder herunder i særdeleshed vort transporterende materiel, trækkere og trailere. Dette er vigtigt både af miljømæssige hensyn, men bestemt også af hensyn til optimal beskyttelse af Deres varer, både mht. sikkerhed og en nøjagtig styring af temperaturen under transport.

GDP uddannet personale
Hos Neptun Transport sætter vi en ære i at uddanne vore egne speditører og dermed fra starten af kunne træne og uddanne i alle aspekter af transportforløbet. Uddannelsen har særlige fokus på de specifikke krav og omstændigheder der er ved transport af medicinalvarer. Vi har adskillige medarbejdere som hver har over 15 års erfaring hos Neptun Transport indenfor dette område, og videreuddannelse er en vigtig ting som vi prioriterer højt. Vi har repræsentanter der er uddannet i GDP (God Distributionspraksis for lægemidler) ved Pharmakon i Hillerød.

Temperaturovervågning fra start til slut
At kunne overholde en bestemt temperatur under transport er kernen i at kunne udføre temperatur transporter. At kunne dokumentere dette, er dermed også en vigtig parameter. Alle vore trailere kan printe en temperaturrapport på stedet ved levering, og 95% af vore køle trailere er koblet på et overvågningssystem, som vi kan overvåge fra vort kontor og hjemmefra via internettet. Både temperatur i lastrummet og bilens position kan overvåges. Vore kunder kan selv få adgang til systemet, således at de dermed selv kan følge bilens fremskridt. Vi kan til enhver tid udskrive en temperaturrapport, som sendes med e-mail i form af en pdf-fil.

Konstant kvalitetssikring
Hos Neptun Transport er det afgørende, at vi altid overholder vore egne høje krav til procedurer og systemer. Derfor har vi indført en række foranstaltninger til sikring af vort høje kvalitetsniveau. Neptun Transport har selv udviklet et omfattende egenkontrolsystem under vort QHSE managementsystem. Procedurer og krav til virksomheden bliver løbende opdateret og ajourført. Vi står til enhver tid til rådighed for auditering, og vi har ganske stor erfaring med dette i samarbejde med vore eksisterende kunder.